Arno Rafael Minkkinen: ”Human Nature”

Udstillingsperiode fra den 1. september – 21. oktober 2023

Fernisering den 1. september 2023 kl. 16-18

I samarbejde med KANT Festival er det os en stor glæde at kunne invitere til fernisering af vores kommende udstilling “Human Nature” med den verdenskendte, finsk/amerikanske fotograf.

Ferniseringen indledes med åbningstale af fotograf Søren Rønholt.

Arno Rafael Minkkinen har fokuseret sit arbejde på det nøgne selvportræt, som et redskab til at udtrykke den menneskelige tilstand gennem fotografier taget i naturen og urbane landskaber.

Minkkinen har udgivet og udstillet sine værker over hele verden, og hans værker findes i over 75 fremtrædende museums- og institutionelle samlinger såsom Centre Pompidou og Maison Européenne de la Photographie i Paris, Museum of Modern Art i New York, Tokyo Metropolitan Museum of Photography, Kiasma Museum of Contemporary Art i Helsinki og Moderna Museet i Stockholm.

Arno Rafael Minkkinen modtog den finske statslige kunstpris i fotografi i 2006, Lucie Award for Outstanding Achievement in Fine Art i 2013, et John Simon Guggenheim Memorial Foundation Fellowship i 2015, Pro Finlandia-medaljen og i 2019 Honored Educator Award fra National Society of Photographic Education.
Det er således en fantastisk spændende, international kunstner, som Det Ny Kastet i samarbejde med KANT Festival kan præsentere i den kommende udstillingsperiode.

Se skønheden i Photogravure, som oprindeligt er en 200 år gammel teknik til tryk af foto. Teknikken anvendes stadig i dag til “Fine Art Photography”. Oplev naturfoto, der overrasker, stimulerer og åbner fantasien for naturens indre skønhed, på kanten af det abstrakte. Kom med på en rejse til de danske søer, have og helt særegne landskaber. Oplev et unikt dyreliv fra en af verdens ældste regnskove – og følg med til de fjerneste galakser.

Udstillingen er en salgsudstilling og vises i tæt samarbejde med Minkkinen’s gallerist i Skandinavien, WILLAS contemporary, willas.com.

Udstilling generelt:
I samarbejde med KANT Festival viser Det Ny Kastet udstillingen “Human Nature” med værker af den finsk/amerikanske fotograf Arno Rafael Minkkinen.

Der kan ifm. KANT Festival 6.-8. oktober blive tale om ændrede/udvidede åbningstider. Hold øje med dette på kantfestival.dk.