AFLYSNING: Grundet de seneste Corona-restriktioner specielt for kommuner i Nordjylland – herunder Thisted Kommune – har vi desværre set os nødsaget til at aflyse årets MulThy-Mini-udstilling.
Vi er rigtig ærgerlige over at hele 26 kunstnere nu ikke får mulighed for at udstille i Det gl. Rådhus – og lige så ærgerlige over at foreningens medlemmer og publikum fra kommunerne omkring os nu ikke kan lægge vejen forbi og opleve de mange fine værker.
Men vi skal naturligvis passe på hinanden og gøre, hvad vi kan, for at vi hurtigst muligt får bragt smitten ned, så vi igen kan mødes uden Corona-bekymringer.
Vi glæder os til at præsentere den næste udstilling for jer – forhåbentlig allerede til januar.
Følg os på sociale medier
Vi vil gerne fortælle om kunstforeningens aktiviteter på både Facebook og Instagram. Vi håber derfor, at du har lyst til at følge os derinde – og at du også vil hjælpe os med at sprede budskabet om kunstforeningen ved at dele, like og kommentere, når vi laver opslag.
Du kan gå direkte til vores sider ved at klikke herunder:
Venlig hilsen
Kunstforeningen Det Ny Kastet
Det Gamle Rådhus
Store Torv, 7700 Thisted
www.detnykastet.dk