11. oktober – 3. november

Fernisering fredag den 11. oktober kl. 16 – 18

Peter Skovgaard udstiller maleri, grafik, mm.

Frode Steinicke udstiller skulptur

Peter Skovgaard er født i København i 1960, og er en anerkendt og afholdt kunstner både i ind- og udland.

Han har altid gået sine egne veje uden at benytte sig af de traditionelle kunstskoler og censurerede udstillinger, og hans kunstneriske udtryk er spontant, ekspressionistisk, og som oftest ikke figurativt. De abstrakte malerier er kendetegnet ved store, bløde, nærmest organiske strøg i et unikt flow og med overbevisende farvesans. Sine steder kan han minde om Asger Jorn og Per Kirkeby, især sidstnævnte mht. farvevalget, som oftest er jordfarver, komplementeret af enkelte mere klare farver. Og så er der altid meget sort, gråt og hvidt i strøgene, dette går som en særlig tråd igennem hans værk. Således er hans værker på sin vis nordiske i tonen, men farverne er ikke entydigt nordiske, idet de også inkorporerer sydlandske toner, i et harmonisk og dog kontrastfyldt samspil.

At skabe gode og holdbare abstrakte værker er en kunst, og dén kan Peter Skovgaard. Det bløde flow og de afstemte farver er afholdt af mange og med god grund, for her er virkelig tale om en nulevende, dansk mester udi abstrakt maleri. Vi har ikke så mange – men her er én af dem.

Peter Skovgaards ekspressive malerier er let genkendelige med deres kombination af de farvede fladepartier og de sorte penselstrøg. De lægger ikke op til tolkning, men står nærmest som digte, hvis intention er at afprøve mulighederne med maleriets sprog – et sprog hvis formål er at kommunikere direkte til beskueren. Peter Skovgaard stræber efter en subtil kunst, en søgen efter ægthed, der ikke er læsset med hverken politiske, moralske eller personlige statements. Kunsten skal efter Peter Skovgaards mening trække beskueren ud af den banale ligegyldighed og være mere end blot en kommentar til samtidens emner og så skal den frem for alt stille spørgsmål frem for at give svar.

Men: Det er OGSÅ bare dejligt at kigge på Peter Skovgaards billeder. Der er en kompositorisk ro og afklarethed i dem, som bevirker, at du kan holde ud at se på dem længe – og over tid. Man kunne kalde dem bløde abstraktioner, og derved adskille ham som maler fra en del andre abstrakte kunstnere, som ofte benytter hårde, stærke farver og meget heftige strøg. Malerierne kan virke uforstyrrede med den store hvide flade, der danner baggrund for en diskret, men afsøgende eksperimenteren.

”Stående over for Peter Skovgaards maleri oplever man som betragter fornemmelsen af, at denne maleriske proces lige akkurat er færdiggjort her og nu. Maleriet er tilsyneladende skabt uden for en rationel kontrol, men med sindet åbent for impulser; balancerende mellem det velovervejede og det spontane. Motivet i sit enkle, kaotiske, vilde, tyste eller nervøse hurtigt nedfældede udtryk får hvidt rum og frihed til at være i sin tilstand.” har Ole Jul skrevet om kunstnerens værker – og netop dette kendetegn er det særlige ved dem: Friskheden. Spontaniteten. Som om han lige har smidt penslen og er gået…

Kunstneren Peter Skovgaard, der bor i Aarhus og Berlin, har udstillet på en lang række gallerier samt censurerede udstillinger, såvel solo- som gruppe-udstillinger i ind- og udland, bla. hos Galerie Wolfsen, Aalborg, samt i Oslo, Italien, London, Amsterdam, Berlin og Marseille. Kilde: Artwolfsen

Frode Steinicke (f. 1953). Den rumlige og formmæssige afsøgning hos Steinicke finder ofte sted som systematiske eksperimenter over en gennemgående skulpturel grundform. Det, som fører Steinicke videre og inspirerer ham, er ofte de skulpturer, som allerede er skabt. Med kunsthistoriker Anne Mette Svenningsens ord: “For Steinickes vedkommende opstår skulpturerne af hans interesse for det at se. Det er formerne og linjernes vekslen med baggrunden, luften og rummet, der er interessant. Netop rum og tid blev fremskrevet som grundelementerne i den konstruktivistiske kunst: Luften, det rum vi omgiver os med og ånder i til daglig, er ikke et skabt rum (…), det er snarere formløst og ubegribeligt som rum før skulpturen eller arkitekturen giver det form.” Således funderede den danske konstruktivist Robert Jacobsen over forholdet mellem skulptur og rum.

”Rødderne for Frode Steinickes nonfigurative, abstrakte kunst skal findes i konstruktivismen, en kunstretning, som opstod i starten af det 20. århundrede. Konstruktivismens ærinde var at lade kunsten fremtræde på egne præmisser: Den skulle være kunst for kunstens egen skyld. Derfor måtte den konstruktivistiske kunst søge at udelukke enhver illusionisme. Kunsten skulle med andre ord kun handle om sig selv og undgå enhver reference til omverdenen. Steinickes skulpturer ligger i forlængelse af denne kunstforståelse. Der er ingen overflødige detaljer og spor efter det kunstneriske håndværk. Der er intet, som peger ud over skulpturerne, ingen referencer til andet end skulpturerne selv. Hver skulptur er sluttet omkring sig selv og fremstår som et lukket hele.”

Kilde: Galleri Jacob Bjørn