KUNSTUDSTILLING INGE HØRUP
Kunstforeningen Det Ny Kastet viser i forbindelse med Thisted kommunes 500 års byjubilæum en flot sommerudstilling med kunstneren Inge Hørup.
Det Ny Kastets udstillinger finder sted i Bindesbølls smukke gamle Rådhus midt på Store Torv i Thisted, hvor mange af jubilæumsarrangementerne foregår.
Inge Hørups kraftfulde, imponerende og æstetiske værker passer perfekt ind i Bindesbølls gamle rådhus smukke lokaler.
Inge Hørup er en dansk kunstner, født i 1958 i København. Siden 1984 har hun haft en lang række udstillinger i Danmark og udlandet, blandt andet i Hamburg, Tokyo, Toronto, Paris, Sankt Petersborg, Bruxelles og Regensburg.
Inge Hørup deler sin tid mellem Frankrig, hvor hun bor, og Danmark. Hun er en anerkendt danske kunstner, der er med til at udforme den danske kunstscene.
Inge Hørup har selv udtalt om sin kunst, at Jørgen Nash for mange år siden kaldte hende for abstrakt ekspressionist, og at det sikkert var meget rigtigt. Figurerne er senere blevet mere tydelige, og hun har med udgangspunkt fra den Europæiske avantgarde bevægelse COBRA udviklet sit helt eget billedsprog.
Værkerne indeholder både poesi og sensualitet, men også kontraster som skønhed, foruroligelse, vildskab, frihed og længsel. Farver er i den grad en del af det. Farveorgiet spiller smukt op mod de farvede vægge i Bindesbølls gamle rådhus.
Kvinden er der oftest en del af værkerne, og der er nogle af værkerne, der er en del af en udstilling med Karen Blixen tema, som Inge Hørup havde i et galleri i Frankrig. I kan finde Karen Blixen i nogle af værkerne her.
Det er en stor fornøjelse at gå på opdagelse i udstillingen og værkerne indbyder også til egen fortolkning af former og figurer – eller til at følge linjerne og stregerne uden for billedet.
Inge Hørup vil fredag den 9. august kl. 17.00 på Det gamle Rådhus fortælle om sin kunst og sine værker.
Der er gratis adgang til at høre Inge Hørup og til udstillingen i øvrigt i jubilæumsugen.