“horiZont”-kunstnerne og deres anvendelse af kulører
For alle 5 kunstnere gælder en meget stor interesse for farver og kulørers udtrykskraft, som spiller fra de mest dramatiske farver til sofistikerede milde farveudtryk:
Ninne Nielsens oliemalerier med blomstermotiver er ofte ganske monumentale, de er kraftigt stiliserede, undertiden kombineret med ornamentik. Farvefladerne er som oftest fyldt med mættede kulører og sorte konturer af stor præcision. Hun giver beskueren stor glæde ved sine moderne fortolkninger af blomstermotiver, og som oftest er de på alle måder ganske overdådige. Ninne Nielsen finder en rigdom af motiv-inspiration til sine malerier på lærred og papir i og omkring hjemegnens havn og natur.
Tove Dehns værker spænder fra billeder med rene, mættede kulører og enkle klart tegnede motiver af stor præcision og intensitet. Det gælder fx. hendes serier fra Bakken ved Klampenborg og hendes Fanøbilleder. Serierne “Amalia’s Wallpaper” og “Sat udenfor” er nok nogle af de mest kulør-intense eksempler på Tove Dehns anvendelse af farver til dato. Men det hindrer hende ikke i nyskabelser af minimalisk art, hvor dagslysindtag modellerer de stramme former smukt. Hendes værker er som regel skabt af egne fotos, der senere bliver intenst, men næsten umærkeligt bearbejdede digitalt.
Hanne Ida Helstrup fremelsker i sine klassiske grafiske værker i radering og ætsning en stor rigdom i de sorte og grå farvetoner, men hun har en stor forkærlighed for at accentuere visse motiviske træk med velvagte kulører – højst kraftfuldt kommer det til at virke – selv i hendes mindre formater på papir.
De sorteste sorte farver opnår hun i sine unikaværker på plexiglas; også her kombinerer hun ofte de sorte farver med en enkelt sofistikeret kulør. Det er dårligt nok til at forstå, at plexiglas-værkerne i deres præcision er skabt med en boremaskine og rystepudser; udtryksfulde og dramatiske er de, hvad enten de forestiller stubmarker eller geometriske former.
Lise Tuxen lader med sine landskabsdramaer ikke de andre nordiske ekspressive malere noget efter i kraftige farvekontraster. I sine nordiske landskabsdramaer spiller hun små rene kulører ud mod større mørkere eller lysere flader. Som regel er der genkendelige elementer som fixpunkter på billedfladen. Stofligheden i penselstrøgene tilføjer endnu en dimension til værket og aftegningerne er i høj grad med til at bestemme maleriets endelige karakter . Hendes malerier fremstår med en kraft og rytme, der fastholder det umiddelbare, skitseagtige udtryk, og gør de store vidder nærværende. Gennem sin ekspressive teknik fornemmer man menneskets forbundethed til naturen.
På udstillingen viser hun serier i store og små formater med abstrakte landskabserindringer.
Birgitte Ramskovs billeder hedder “HAIKU I FARVER”, det enkelte billede benævnes efter sin karakteristiske farve, fx. “HAIKU I TÜRKIS”.
Billederne er skabt som serie, men samtidig til at kunne leve et sololiv.
Birgitte Ramskov er inspireret af haiku-digtets koncentrerede og poetiske form og søger et tilsvarende udtryk i sine billeder.
Kunstneren har valgt at udføre værkerne primært i akvarel og tusch for at opnå størst mulig ekspressivitet og præcision.
De 5 “horiZont”-kunstnere er uddannet på følgende kunstinstitutioner: 3 på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København, 1 på Det Fynske Kunstakademi i Odense og 1 på Arkitektskolen i Århus. Læs mere på “horiZonts” hjemmeside: www.horizont-kunst.dk
|
