Exist – Plan C

5. august – 24. september
Fernisering den 5. august kl. 16.00

Hvem: Vi er fem kunstnere fra det midtjyske, Helga Bønsvig, Pia Möller-Light, Søren Romby, Luise Faurholt og Mariane Lyngsø, som udgør kunstnergruppen PLAN C.
Vi har tilsammen udstillet mange gange på statsanerkendte censurerede udstillinger, vundet priser, open- calls og på bestilling lavet værker til offentlige rum.

Vi har tidligere udstillet bl.a. på SAK i Svendborg, PAKHUSgalleriet Nykøbing Sj., og Berlin/Århus i et samarbejde med fem tyske kunstnere. Senest var vi aktuelle med en udstilling i Kolding Kunstforening, Nicolai Kunst & Design.

Vi er med vores individuelle udtryk gået sammen om kollektive udstillinger. Vi insisterer på, at værkerne går i dialog med hinanden, når vi kuraterer vores udstillinger.

”Derfor bliver denne udstilling til en samtale, hvor de enkelte værker får sin betydning i kraft af hinanden. I har skabt denne dialogudstilling, der med sine forskellige sprog alligevel danner et fælles udsagn.” citater fra Julie Nyhuus, cand.mag. i kunsthistorie fra åbningstalen på SAK.

Louise Faurholt

Hvad vil vi: I disse år hvor værdierne både lokalt og globalt diskuteres og ændres, ser vi det som en værdi at søge hen imod et fælles manifest: ”Vores væren i verden er en kompliceret sag. Uanset hvor, hvornår og under hvor snævre rammer man er født, kan man sætte sig et mål, og uanset hvor begrænset man er af materielle og historiske betingelser, har man en handlemulighed. Man handler, når man har et mål. Man flytter sig, og man nærmer sig det filosoffen Jean-Paul Sartre kalder mulighedsfeltet.

Det er her PLAN C arbejder. I mulighedsfeltet giver det mening at foretage æstetiske operationer på trods af kunstens tilsyneladende nyttesløse formål.
Vi er hele tiden i dialog med begreberne, om vores forskellighed og vores eksperimentelle udtryk, både i analysen og i fortolkningen, og i dialog om, hvordan vi kan sprænge vores individuelle ”felter”. Denne dialog, sammensætninger og modsætninger, er en værdi for os. Vi afprøver ideer, teknikker og eksperimenterer i en lang proces, der aldrig hører op. Hvor begrebet eksistentiel er omdrejningspunktet.”

Pia Möller-Light · “Sweets” · skulptur, mixed media · 2019

Helga Bønsvig – koloristisk og abstrakt. Helga Bønsvig undersøger effekten af farveinteraktioner, farvens sanselige styrke og forbindelsen mellem farve og form. I de udprægede abstrakte kompositioner er intentionen at skabe åbne værker, som sætter beskuerens sanseapparat og perception i spil. Balancering, modsatrettede bevægelser og tvivl bliver væsentlige begreber i kunsten og i livet. www.sites.google.com/site/helgabilledkunstner

Luise Faurholt – værker om hverdag, intimitet, fravær og køn. Luise Faurholt maler store akva- reller, der stykkes sammen af sammensyede grove papirark. Udgangspunktet er hjemmet og hverdagen – samme interiør gentages med små variationer og i en sparsom farvepalet. Menneske- figurerne efterlades ofte som åbne konturer og står blot tilbage som et aftryk af en handling.
www.luisefaurholt.dk

ren Romby

Mariane Lyngsø – interdisciplinær, formel. Mariane Lyngsø inspireres af dagliglivet og samfun- det omkring hende; arbejder interdisciplinært og skifter retning, medie og udtryk, når det giver mening for hende. På udstillingen vises malerier på papir, hvor det især har været skala af såvel pensel som papir, som har optaget hende. Med penslen som sin forlængede arm registrerer og fastholder hun øjeblikket, så der opstår en stram tidslig koreografi.
www.lyngsgraf.dk

Pia Möller-Light – sociale og politiske problemstillinger i grafik og skulptur. Med udgangspunkt i byen, mennesket og verdenssamfundet arbejder Pia Möller-Light ud fra devisen “It’s a sad and a beautiful world”. På udstillingen vises grafiske værker samt skulptur.
www.moller-light.dk

Søren Romby – transformationer af natur i tegning og maleri. Søren Romby påbegynder sin kunstneriske proces, når de personlige oplevelser i naturen eller på gaden foreviges gennem det fotografiske medie, for senere at blive sammensat på nye måder på collageagtig vis til et maleri eller en tegning. På den måde tager hans værker altid udgangspunkt i konkrete synsindtryk og objekter fra nærmiljøet eller byen.
www.sromby.dk

Helga Bønsvig. “Uden titel”

2020 ARLUND – temporary art, Aarhus,“Mulighedsfelter”
2019 Dronninglund Kunstcenter, “Exist”

2019 Kolding Kunstforening, Nicolai Kunst & Design,“Exist” 2018 SE-RUM, Aarhus,
“Suk – sukker – sødest”

2017 Under64, Aarhus, 2017, “Fem+fünf=20”
2017 PAKHUSgalleriet,
Nykøbing Sjælland,“Exist”
2017 SAK, Svendborg,“Exist” 2017 Mellemrummet, Godsbanen, Aarhus,“26x26x26x26x26”

2017 mp43 – Projektraum für das Periphere, Berlin,“Fünf+fem=20” 2017 TækkerAIR Berlin, marts 2017 I forbindelse med residensen i Berlin indledtes et samarbejde med de 5 tyske kunstnere Lisa Pakschies, Kristine Wedgwood- Benn, Wilfried Habrich, Carola Rümper og Ulrike Doßmann

2016 Mississippi – Thyholm, “PLAN C”.

www.planc-kunst.dk

Mariane Lyngsø