22. august – 14. september
Hans Lembrecht Madsen og Rasmus Bjørn
Skulptur og maleri
Hans Lembrecht Madsen er født i Gram i Sønderjylland 1943. I forbindelse med studie og arbejdsophold i Italien 1988 – 1992 ( Pietrasanta, Volterra og Carrara) har han fået en gennemgribende træning i den italienske opfattelse af billedhuggerkunsten, altså arbejdet med stenen og med dens fastsættelse i formen. Den konfronteres med vores, den nordiske tradition, for tanke og skaben. Den spænding, der opstår mellem disse to tankeverdener redegøres der for i form og indhold. Skulpturerne sættes op mod yderpunkter: Lethed mod tyngde, spinkelhed mod fylde, abstraktion mod væren til. Men altid stræber de mod harmonisering af modsætninger. Hans Lembrecht Madsen arbejder i forskellige materialer såsom granit, marmor, stål, træ og bronze. Der arbejdes ofte med kombinationer af materialerne. Han har løst mange opgaver til det offentlige rum, herunder to kirkeopgaver i Sønderjylland.Se venligst: www.hanslembrechtmadsen.dk |
|
|
|
De seneste år har Rasmus Bjørn hovedsageligt beskæftiget sig med maleriet og skulpturen. Nogle gange i en installatorisk sammenhæng, andre som en formel indholdsmæssig undersøgelse. Rasmus Bjørns malerier udfordrer den formelle opfattelse af maleriet og forholder sig aktivt undersøgende til de traditionelle forståelser af maleriet.Iscenesættelsen af en fantasimættet verden understreger en romantisk fortælling i værkerne. Scenografien omkring det ensomme menneske, det øde, mystiske landskab og det slumrende drama – undervejs eller netop overstået – er med til at skabe en melan- kolsk eventyrlighed i malerier og skulpturer.Det er den nye romantiske genre i samtidskunsten, som Rasmus Bjørn er med til at generere med sin kunst. Imellem tusmørket og naturens ramme, om den stille menneskelige storm opstår en stem- ning af dybe følelser og store tanker. Den rygvendte beskuer, som er gennem- gående i Rasmus Bjørns værker, har i denne forbindelse en dobbeltfunktion; på den ene side er det et klassisk kunsthistorisk virkemiddel, brugt af den romantiske traditions mestre som tyske Caspar David Friedrich eller senere herhjemme af J.F. Willumsen. Begge inviterer os med til klimaks af eventyrerens rejse og lader os nyde udsigten over overkomne udfordringer. På den anden side tjener de identitetsløse figurer i randen af Rasmus Bjørns billeder til at invitere os som aktuelle beskuere ind i billedet. Fordi vi ligesom de, står på kanten af værket med benene udenfor den fysiske ramme og med blikket stålfast rettet mod motivet – i nysgerrig undren.Rasmus Bjørns natur er ikke den rene uberørte romantiske natur. Under de nordiske graner, syner menneskets kontakt med naturen. Rester af tæpper, øde træhytter eller en brændeovn i skumringen. Små elementer sniger sig ind, som et vidnesbyrd om menneskets kamp for at tilpasse sig naturens kræfter. |
|
Denne forholden sig til indholdet i formel forstand samtidig med en forholden sig til det udvidede maleri er blevet et gennemgående tema i Rasmus Bjørns kunst og det er netop denne optagethed der er drivkraften bag denne udstilling.Rasmus Bjørn har gennem de seneste år udstillet på en række danske samt internationale museer og gallerier. Og er nu klar til at vise sine nyeste arbejder her i kunstforeningen. |