Indkøbskurv

Din kurv er tom. Find det du har brug for i vores webshop

JENS SØNDERGAARDS THY

Jubilæumsudstilling med Jens Søndergaards værker fra Thisted Bibliotek.

Jens Søndergaard: Mennesker i granskov, 1939, maleri med sti gennem skov – JENS SØNDERGAARDS THY, Det Ny Kastet 2014

Jubilæumsudstilling med Jens Søndergaards værker fra Thisted Bibliotek. Udstillingen vil også bestå af udlånte, privatejede værker af Søndergaard. I år der det 75 år siden, at maleren Jens Søndergaard udførte sin store udsmykningsopgave til det nybyggede bibliotek i Thisted. Syv mægtige lærreder fyldt af motiver fra hjemstavnen, malet i klare, stærke farver og ophængt på de store vægge. I Thy fejres dette jubilæum ved flere særudstillinger, fortællinger, foredrag, busture, en bogudgivelse og en app.- alt i maj, juni, juli og august måned.

Jens Søndergaard: Mennesker i granskov, 1939 Særarrangement: Filminstruktør Jørgen Vestergaard fortalte om tilblivelsen af sin film: JENS SØNDERGAARD - PORTRÆT AF EN MALER (33 min. 1995). Filmen vistes efterfølgende

Portræt af Jørgen Vestergaard foran maleri og reoler med bøger – JENS SØNDERGAARDS THY, Det Ny Kastet 2014

Jørgen Vestergaard

Maleri af fiskere med jolle på strand og sejlbåde på fjorden – JENS SØNDERGAARDS THY, Det Ny Kastet 2014

Søndergaard: Skibe i Thisted Bredning, 1938 Bogudgivelse: JENS SØNDERGAARDS THY - på Thisted Bibliotek Tekst: Jytte Nielsen, Knud Holck Andersen og Jens Bjerregaard Lauritsen Kan købes hos Kunstforeningen, Biblioteket og Museum Thy. Pris kr.:100 Efter Søndergaard I forbindelse med visning at de 7 Jens Søndergaard værker i Kunstforeningen Det Ny Kastet, har vi bedt 7 kunstnere om at skabe et værk hver i størrelsen 2 x 3 meter, som vil blive ophængt hvor Søndergaard billederne normalt hænger på biblioteket. De har ladet sig inspirere af Jens Søndergaards værker. De inviterede kunstnere er: Anders Moseholm, Mette Vangsgaard, Jesper Dalgaard, Christina Malbek, Bjørn Pierri Enevoldsen, Ole Tersløse og Thomas Wolsing.

Andre aktiviteter

Heltborg Museum

Fra skitse til væg I museets samling findes en del skitser, kartoner og fresker til udsmykningen på Thisted Bibliotek. På udstillingen på Heltborg Museum vises disse separat for første gang, og så er museets store permanente Jens Søndergaardsamling jo altid et besøg værd. LIMFJORDSFORTÆLLINGER: Thylands maler – Jens Søndergaard På rundvisningen fortælles om malerens liv og gennem de udstillede værker berøres teknikker, farve- og motivvalg. Museet ligger midt i det landskab, som skulle danne motiv for de værker, som han fik sit gennembrud på, nemlig nyfortolkningen af det danske landskab. Jens Søndergaard og Thisted På rundvisningen fortælles om de syv store malerier, som udgør udsmykningen på Thisted Bibliotek. Vi skal høre nærmere om omstændighederne forud for opgaven og kigge motiverne efter for at lokalisere deres tilhørsforhold til Thy. Endelig bliver der også lejlighed til en snak om de indlånte værker fra privat eje. APP: Du kan i den nyproducerede app ”Jens Søndergaards verden” få en guide til en tur rundt i det nordvestjyske landskab fra Bovbjerg til Hanstholm, ligesom du kan gøre dig bekendt med en række af de værker, som udstilles på museerne i Bovbjerg og Heltborg. App’en er udviklet udelukkende til Apple-produkter, og kan hentes i AppStore fra d. 16. juni 2014. PAKHUSET I KRIK: Bjergtaget af Vestkysten – Natur og Folk Jens Søndergaard elskede at opholde sig ved den jyske Vestkyst og havet. Motiverne var rigelige og menneskene ligeså, så i årenes løb blev det til utallige billeder herfra. I Pakhuset er samlet en række værker – fra de ydmyge skitser, over akvareller, stærke litografier til mester- værker i olie på lærred.

Kommende udstillinger

Få invitationerne først

Tilmeld dig Det Ny Kastets nyhedsbrev og få invitationer til ferniseringer, talks og andre arrangementer i Bindesbølls smukke rådhus på Store Torv i Thisted. Du hører også først, når vi sætter værker fra foreningens egen samling til salg.


  • Invitationer til ferniseringer og nye udstillinger
  • Artist talks, rundvisninger, foredrag og åbent hus
  • Værker fra samlingen til salg – ofte til særpriser

Vi sender kun, når der er noget at invitere til – typisk 1–3 gange om måneden. Du kan altid afmelde dig med ét klik.

Vores partnere

Støtter kunsten i Thy