Indkøbskurv

Din kurv er tom. Find det du har brug for i vores webshop

Gæster i en udstilling hos Det Ny Kastet, marts 2022

Kunst med historie – fra vores egen samling

Gennem mere end 30 år har Det Ny Kastet samlet værker af de kunstnere, der har udstillet hos os. Mange af dem kan du opleve i Bindesbølls Rådhus – og en stor del er til salg.

Gæster ser malerier i den lyse udstillingssal på Store Torv, april 2022

Købt af kunstnerne eller givet af venner

Gennem hele foreningens levetid har vi løbende købt værker af de kunstnere, der har udstillet hos os. Samtidig har vi fået værker i gave fra kunstnere, fra Statens Kunstfond og fra andre, der gerne ville give kunsten videre.

Resultatet er en samling, der fortæller både foreningens historie og historien om de mange kunstnere, der har sat deres præg på kunstlivet i Thy.

Værker stillet frem til ophængning i Det Ny Kastet, december 2025

Se samlingen i Bindesbølls Rådhus

En del af værkerne er permanent udstillet i stueetagen i Bindesbølls Rådhus på Store Torv – og en stor del af dem er til salg.

Er du på udkik efter kunst til hjemmet eller virksomheden, eller skal du give en helt særlig gave, er samlingen et oplagt sted at starte. Du er altid velkommen til at kigge forbi.

Åbningstider i udstillingsperioder

  • Torsdag kl. 14.00–17.00
  • Fredag kl. 14.00–17.00
  • Lørdag kl. 11.00–13.30

Køb kunst – også hvis du bor langt væk

En stor del af samlingen kan også købes i vores webshop. Så kan kunstinteresserede uden for Thy også erhverve sig ét eller flere værker fra foreningens samling.

Der er lidt for enhver pengepung – med værker fra 500 kr. og opefter.

Spørgsmål om samlingen og køb af kunst

Kan jeg se værkerne, før jeg køber?

Ja. Mange af værkerne er udstillet i stueetagen i Bindesbølls Rådhus på Store Torv i Thisted. Kig forbi i åbningstiden – eller skriv til os, hvis du gerne vil se et bestemt værk fra webshoppen.

Hvordan får jeg værket, når jeg har købt det?

Solgte værker kan afhentes hos foreningen i Bindesbølls Rådhus, eller de kan sendes eller leveres efter nærmere aftale.

Hvad koster værkerne?

Der er lidt for enhver pengepung – med værker fra 500 kr. og opefter. Prisen står ved hvert værk i webshoppen.

Hvilke slags værker er der i samlingen?

Maleri, akvarel, grafik, litografi, keramik og fotografi af kunstnere, der har udstillet hos Det Ny Kastet. Værkerne er købt gennem årene eller givet som gave af kunstnere, Statens Kunstfond og andre.

Kan jeg købe værker, selvom jeg ikke bor i Thy?

Ja. En stor del af samlingen kan købes i webshoppen, og værkerne kan sendes eller leveres efter nærmere aftale.

Kan virksomheder låne eller leje kunst?

Ja. Som firmamedlem kan virksomheder låne eller leje værker fra samlingen på attraktive vilkår. Læs mere under Bliv medlem.

Kan jeg få hjælp til at finde en gave?

Ja. Et originalt kunstværk er en gave, der bliver hængende. Skriv til post@detnykastet.dk, så hjælper vi dig med at finde det rigtige værk.

Hvad går pengene til?

Det Ny Kastet er en forening uden kommercielle interesser, og al arbejdskraft er frivillig. Indtægten går til at vise kunst af høj kvalitet i Thisted og Thy.

Find det rette værk

Kig forbi rådhuset, gå på opdagelse i webshoppen eller skriv til os, så hjælper vi dig.

Få invitationerne først

Tilmeld dig Det Ny Kastets nyhedsbrev og få invitationer til ferniseringer, talks og andre arrangementer i Bindesbølls smukke rådhus på Store Torv i Thisted. Du hører også først, når vi sætter værker fra foreningens egen samling til salg.


  • Invitationer til ferniseringer og nye udstillinger
  • Artist talks, rundvisninger, foredrag og åbent hus
  • Værker fra samlingen til salg – ofte til særpriser

Vi sender kun, når der er noget at invitere til – typisk 1–3 gange om måneden. Du kan altid afmelde dig med ét klik.

Vores partnere

Støtter kunsten i Thy