Indkøbskurv

Din kurv er tom. Find det du har brug for i vores webshop

  • Fernisering: Fredag 13. januar 2023 kl. 16-18

Frodo Mikkelsen og Henrik Kramer Westergaard

Frodo Mikkelsen og Henrik Kramer Westergaard viser I Love Thy med afsæt i skovene, havet og naturens lyse og mørke sider.

Tekstplakat med I hjerte Thy, Colors og Den Hvide Dame – Frodo Mikkelsen og Henrik Kramer Westergaard, Det Ny Kastet 2023

Udstilling med 2 lokale kunstnere Frodo Mikkelsen og Henrik Kramer Westergaard. Birgitte Søvsø skulle have været en del af udstillingen, men hun har desværre meldt fra. I Love Thy er en udstilling om skovene, om havet og om at have højt til “loftet”. Dramatiske himler med kæmpe sitkagraners silhuetter, hemmelige svampesteder, der bugner af skovens guld i overflod, frisk fisk på stegepanden og ild i pejsen... Et ferieparadis, der bliver mørkt og dramatisk, når den sidste tyske autocamper kører væk, ud over kommunegrænsen. Stormene, der lægger træerne ned, mørket, der omslutter dig; ræve og rådyr, der holder øje med dig fra grøftekanten, havgus og børn med sunde røde kinder... Men også om, hvor lukket Thy kan være; landsbysladder og støvede persienner, om at gå mere op i have og bil end i kunst og god mad... om den dystre mørke fortid, der ligger i klitterne som grå betonmonumenter over en ond tid... Men det er en del af det, det ER det vilde vest... Disse ting glemmer man, når man står i sit vinterhindbærbed, der bugner af bær, når pindsvinet pusler i buskadset, og en blå sommerfugl lander på en af de hundredevis af blomster, der blev sat i foråret... Man glemmer elpriser og krigen i øst for en stund, verdens ufred... Her i haven... Jeg elsker Thy. Colors er en hyldest til farverne, en udstilling i udstillingen, kurateret af Frodo Mikkelsen. Henrik Kramer Westergaard er glad for farver – og ikke bange for at bruge dem! Seriøse kunstnere, der ikke har glemt deres indre legebarn... Udstillingen viser værker, der er håndplukket til lejligheden. Et lille eksperiment i, hvordan to kunstneres værker spiller op mod hinanden, set med kuratorens øjne... Dejligt mange COLORS. Den Hvide Dame - På 2. sal, oppe i “loftgalleriet”, viser de tre kunstnere et lille “sideshow”... Den Hvide Dame! Er det spøgelser på loftet??? En let, lys og “hvid” udstilling. Er du der alene, så møder du måske Den Hvide Dame !?

Frodo Mikkelsens keramikfad med ulvehoved og ordet THY på orange baggrund – Frodo Mikkelsen og Henrik Kramer Westergaard, Det Ny Kastet 2023
Frodo Mikkelsens maleri Thyulven med rytter og ulvesilhuet – Frodo Mikkelsen og Henrik Kramer Westergaard, Det Ny Kastet 2023

Frodo Mikkelsen Frodo Mikkelsen (1974) bor og arbejder i Østerild i Thy. Frodo har arbejdet med kunst siden slut 80’erne; i perioden 1998-2000 gik han på den fri ungdomsuddanelse på for- skellige kunstskoler. Debuterede som kunstner på Kunstnernes Efterårsudstilling, KE i 2001. Frodo Mikkelsen arbejder fortrins- vis med maleri og skulptur, men også med grafik, installation, mailart, streetart og landart. Medlem af BKF, DG og DBS. Kunstnernes Efterårsudstilling, KE, 2001 og 2003. Charlottenborg Forårs- udstilling, 2005. Kunstnernes Sommerudstilling, KS, 2005, 2009. Kunsten, Aalborg, 2013. Kunstbygningen Vrå, 2014. Munch Gallery, New York, 2014 og 2015. Kastrupgaardsamlingen, 2016. Viborg Kunsthal, 2019. The Java Project, New York, 2020. Schau Fenster, Berlin, 2021. Sade Gallery, Los Angeles, 2022. m.fl. Facebook: Frodo Mikkelsen Instagram: @frodo_mikkelsen

Henrik Kramer Westergaards keramiske skulptur i grøngrå, ru ler – Frodo Mikkelsen og Henrik Kramer Westergaard, Det Ny Kastet 2023
Henrik Kramer Westergaards skulptur af stablede stykker rødbrunt ler – Frodo Mikkelsen og Henrik Kramer Westergaard, Det Ny Kastet 2023

Henrik Kramer Westergaard Sondrup Kunsthal, 2022. Silkeborg Kunsthal, 2022. The Java Project, New York, 2020 og 2022. Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling 2020 0g 2021. VK-Udstillingen (Vestsjællands censurerede Kunstudstilling), 2021. Vadehavets Censurerede Udstilling, 2021. Museum Sønderjylland, 2021. Kirsten Kjærs Museum, 2021. Kunsthal Thy, 2020. m.fl. Instagram: @kramerwestergaardartstudio Om Henriks Westergaards skulpturer De er på én gang gennemtænkte konkret abstrakte skulpturer, sam- tidigt med at naturens organiske og ukontrollerbare processer konstant synes at underminere selvsamme orden. Vi er simpelt- hen i spændingsfeltet mellem orden og kaos, og det føles, som om resultatet hele tiden er på vippen. Dette er samtidigt præcist det, der gør dem så spændende. Citat: Tom Jørgensen, Redaktør Kunstavisen.

Kommende udstillinger

Få invitationerne først

Tilmeld dig Det Ny Kastets nyhedsbrev og få invitationer til ferniseringer, talks og andre arrangementer i Bindesbølls smukke rådhus på Store Torv i Thisted. Du hører også først, når vi sætter værker fra foreningens egen samling til salg.


  • Invitationer til ferniseringer og nye udstillinger
  • Artist talks, rundvisninger, foredrag og åbent hus
  • Værker fra samlingen til salg – ofte til særpriser

Vi sender kun, når der er noget at invitere til – typisk 1–3 gange om måneden. Du kan altid afmelde dig med ét klik.

Vores partnere

Støtter kunsten i Thy