Indkøbskurv

Din kurv er tom. Find det du har brug for i vores webshop

FIGURATIVE SAMPLERS

Figurative Samplers samler internationale kunstnere, blandt andre Rune Christensen, Henrik Godsk, Katarina Janeckova og Florence Hutchings.

Maleri med en antik kvindefigur i lilla på grønlig baggrund – FIGURATIVE SAMPLERS, Det Ny Kastet 2021

“Figurative Samplers” er titlen på en udstilling kurateret af et netværk af kunstnere, der har som deres mål at bygge bro og skabe nye forbindelser over hele verden. Netværket består af kunstnerne Hedley Roberts, Rune Christensen og Henrik Godsk.

Udstillere: Rune Christensen (Danmark) Henrik Godsk (Danmark) Katarina Janeckova (Slovakiet/USA) Florence Hutchings (England) Julien Deiss (Tyskland) Rasudan Khizanishvili (Georgien) Hedley Roberts (England) Rhianon Rebecca Salisbury (England) Anne Torpe (Danmark) Dan Coombs (England)

Maleri med blå og orange figurer omfavnet af lilla hår – FIGURATIVE SAMPLERS, Det Ny Kastet 2021

Figurative samples er en international udstilling med fokus på figurativ kunst fra samtiden samt “figurativ sampling” som metode. Fælles for kunstnerne på udstillingen er en dyb respekt for traditionen inden for malerkunsten og et forsøg på at finde nye måder at gengive virkeligheden på i de sociale mediers tidsalder, hvor allestedsnærværende afbildninger kan synes at give alle billeder samme værdi. Disse “figurative samplere” arbejder med visuelle sprog, der refererer direkte og indirekte til malerkunstens historie, får inspiration fra en lang række epoker og udvælger og kombinerer tilgange fra forskellige perioder. I alt deres arbejde refererer kunstnerne til tidens populærkultur og til den digitale verdens visuelle sprog og bruger i udstrakt grad sociale medier som international platform for udveksling af idéer, information og viden.

Maleri af kvindeansigt i blåt med hvidt krøllet hår og indsat øjenparti – FIGURATIVE SAMPLERS, Det Ny Kastet 2021

Kommende udstillinger

Få invitationerne først

Tilmeld dig Det Ny Kastets nyhedsbrev og få invitationer til ferniseringer, talks og andre arrangementer i Bindesbølls smukke rådhus på Store Torv i Thisted. Du hører også først, når vi sætter værker fra foreningens egen samling til salg.


  • Invitationer til ferniseringer og nye udstillinger
  • Artist talks, rundvisninger, foredrag og åbent hus
  • Værker fra samlingen til salg – ofte til særpriser

Vi sender kun, når der er noget at invitere til – typisk 1–3 gange om måneden. Du kan altid afmelde dig med ét klik.

Vores partnere

Støtter kunsten i Thy