Onsdag den 28. august 2019 kl. 19.00 holder foreningen receptionsaften i Det Gamle Rådhus for udstillingen "Hansted Reservatet" med grafik, akvarel og skulptur af Erland Knudssøn Madsen. Arrangementet er for alle og er tilrettelagt som alternativ til den traditionelle fernisering.
Museumsleder Jytte Nielsen indleder, hvorefter Erland Knudssøn Madsen viser rundt og fortæller om udstillingen. Kunstforeningen er vært ved et glas vin, og alle deltagere får udleveret et udstillingshæfte, lavet med støtte fra Thisted Kommunes Kulturfond. Entré 50 kr. – medlemmer deltager gratis.
Udstillingen viser Erland Knudssøn Madsens helt nye værker sammen med nogle tidlige arbejder. Temaet er respekten for og fascinationen af naturen i Thy, specielt Hansted Reservatet, og centralt står de nye grafiske værker, der fortolker naturens kræfter og foranderlighed.
Udstillingen åbnede fredag 23. august kl. 16–18 med en kort introduktion og kan ses 23. august–15. september 2019, fredag kl. 13–17, lørdag kl. 11–13 og søndag kl. 13–16.
Se udstillingen
HANSTED RESERVATET
23. august - 15. september 2019