Torsdag den 27. april 2023 kl. 19.00 holder Kunstforeningen Det Ny Kastet ordinær generalforsamling i Det Gamle Rådhus.
På dagsordenen er bl.a. bestyrelsens beretning, det reviderede regnskab for 2022, fastsættelse af kontingent for 2024, valg til bestyrelsen og af to suppleanter samt valg af revisorer. Bestyrelsen foreslår Preben Rasmussen og Mette Nysted som nye suppleanter.
Alle medlemmer, der har betalt kontingent inden 27. april, har stemmeret. Blandt de fremmødte medlemmer er der en lille lodtrækning om gavekort og et par spændende gaver.