Lørdag den 13. januar 2024 kl. 11.00 åbner årets første udstilling, "Jazz og kalligrafi", med grafiker Finn Nygaard. Udstillingen præsenterer hans plakatkunst gennem en meget lang årrække samt unikaværker og skulpturer.
Udstillingen åbnes af Christian Brorsen, kreativ ansvarlig for Storyville Records, koncertarrangør og musikchef for Jazzhus Montmartre 2011–2016. Under ferniseringen er der live jazz ved Nicklas Jensen, Aarhus, og Marianne Søstrøm Storm, Klitmøller, og Det Ny Kastet er som altid vært ved en let forfriskning.
I sit forord kalder Christian Brorsen Finn Nygaard en improvisationens mester: Hans portrætter af jazzens giganter er skabt som visuelle improvisationer over musikerens lyd og personlighed, og kalligrafien er ligesom jazzen kunst skabt i nuet – "Jazz er kalligrafi – kalligrafi er jazz".
Udstillingen kan ses 13. januar–9. marts 2024 i Det Gamle Rådhus, Store Torv, Thisted.
Se udstillingen
Jazz og Kalligrafi af Finn Nygaard
13. januar - 9. marts 2024