Fredag den 15. august 2025 kl. 16.00 åbner efterårets første udstilling, "Corner MEGA Vest 2025", hvor Kunstnersammenslutningen Corner viser sine nyeste værker. Foreningen byder på lidt godt til ganen, og ferniseringen varer til kl. 18.
I år får udstillingen et nyt format. Efter tre års samarbejde mellem Corner, Det Ny Kastet og Morsø Kunstforening af 1961 er Corner Vest i 2025 udelukkende rykket ind i M.G. Bindesbølls gamle rådhus i Thisted – og for første gang med start i august.
Corner MEGA Vest giver kunstnerne mulighed for at arbejde i større formater end vanligt. 19 af Corners medlemmer og 5 inviterede gæster præsenterer værker, der spænder fra fotografi og keramik til skulptur og installationer: MatWay, Jens Bohr, Lars Ravn, Per Baagøe, Finn Heiberg, Tove Hummel, Lars Heiberg, Kirsten Klein, Claus Ørntoft, Martin Askholm, Jacob Jørgensen, Mogens Nørgård, Anne Marie Ploug, Claus Handgaard, Uffe Christoffersen, Mia-Nelle Drøschler, Anne Marie Mejlholm, Jens-Peter Kellermann og Freja Niemann Lundrup samt gæsterne Peder Rasmussen, Lene Desmentik, Jesper Aabille, Anne Mie Bak og Jacob Gils.
Udstillingen kan ses 15. august–27. september 2025, torsdag og fredag kl. 14–17 og lørdag kl. 11–13.30.
Se udstillingen
Corner Vest
15. august - 27. september 2025