Indkøbskurv

Din kurv er tom. Find det du har brug for i vores webshop

Fernisering: Birte Ohsten

Birte Ohsten med pensel og palet udendørs

Fredag den 31. maj 2019 kl. 16.00 åbner kunstforeningens tredje udstilling i år med nye og ældre billeder af Birte Ohsten. Ferniseringen finder sted på 1. sal i Det Gamle Rådhus og varer til kl. 18. Udstillingen åbnes af museumsleder Jytte Nielsen.

Birte Ohstens liv var fyldt med billeder. Hun døde i marts 2019, men var aktiv til det sidste og malede billeder til denne udstilling. Udstillingen er ikke en egentlig retrospektiv; hovedvægten er lagt på de seneste års billeder fra Thy, suppleret med en lille samling rejsebilleder samt ældre portrætter og motiver fra forskellige steder i Danmark.

Maleri med spirende løg i to krukker

Birtes malemåde er impressionistisk, og det skiftende lys over landskabet eller i haven er det centrale i billederne. De lidt ældre billeder har en farvemættethed og en mere fasthed i gengivelsen af motiverne, og den lette penselføring giver alle billederne liv og udtrykker en intens sansning.

Til udstillingen er der lånt billeder fra Museum Thy, som Birte testamenterede en del værker til, og fra hendes familie. Flere billeder er til salg under udstillingen.

Udstillingen kan ses lørdag 1. juni–søndag 23. juni 2019, fredag kl. 13–17, lørdag kl. 11–13 og søndag kl. 13–16.

Se udstillingen

Ældre kvinde med hat og forklæde maler udendørs – BIRTE OHSTEN, Det Ny Kastet 2019

BIRTE OHSTEN

31. maj - 23. juni 2019

Få invitationerne først

Tilmeld dig Det Ny Kastets nyhedsbrev og få invitationer til ferniseringer, talks og andre arrangementer i Bindesbølls smukke rådhus på Store Torv i Thisted. Du hører også først, når vi sætter værker fra foreningens egen samling til salg.


  • Invitationer til ferniseringer og nye udstillinger
  • Artist talks, rundvisninger, foredrag og åbent hus
  • Værker fra samlingen til salg – ofte til særpriser

Vi sender kun, når der er noget at invitere til – typisk 1–3 gange om måneden. Du kan altid afmelde dig med ét klik.

Vores partnere

Støtter kunsten i Thy