”Man forsikrer sig ikke om sin egen sunde fornuft ved at spærre sin nabo inde,”
skrev Dostojevskij . Men de fleste samfund sikrer og beskytter dog stadig normaliteten og den sunde fornuft ved at isolere eller indespærre dem, der måtte afvige – det være sig af religiøse, politiske, seksuelle, etniske eller mentale grunde. Ved at stemple de anderledes som farlige, gale eller helt utilregnelige, styrkes samfundets fælles forståelse
af normaliteten.

Foredrag

Torsdag den 26. februar kl 19.00 – 21.30                                                                       
Foredrag og omvisning ved billedkunstner Lotte Tauber Lassen

Torsdag d. 5. marts kl. 19:00 – 21:30
Foredrag om omvisning med Jeanette Land Schou, én af udstillerne på Bedlam – Normalitet og andre tvangstanker. JLS vil fortælle om samarbejdet bag udstillingen og om ideerne bag fællesværkerne. Er normalitet blot en konstruktion, og hvad kan vi bruge normbrud til?

Peter Land er billedkunstner. Med udgangspunkt i historien om den amerikanske ‘outsider’ kunstner Henry J. Darger, overvejer Peter Land hvad det er der afgør, om en kunstner falder udenfor rammerne af det ‘normale’.

Mere om udstillingen

Navnet Bedlam, oprindeligt Bethlehem, stammer fra et sindssygehospital i London.I 1700-tallet blev det populært at besøge hospitalet og for 1 penny kunne man få lov til at se ” the freaks of Bethlehem on show”. Mere end 100.000 personer besøgte stedet på et enkelt år, og det var tilladt at medbringe stokke for at ophidse og skubbe til de indespærrede. Bedlam blev i det engelske sprog et udtryk for inferno og kaos – det værst tænkelige sted.På den aktuelle udstilling arbejder de 9 kunstnere undersøgende og med kritiske tilgange til temaet, og de ser på samtidens normalitet. Hvem er det, der isoleres i dag?

Hvordan er det medieskabte virkelighedsbillede? Hvad er normalitet? Hvem definerer den, og hvor sættes dens grænser? De patientgjorte bliver flere og flere, f.eks. med ADHD-diagnoser, og overvågningen af den enkelte borger intensiveres. I fjernsynets primetime vises bizarre krydsninger af freakshows og doku-soaps der udstiller de unormales pinlige lidelser. Fra kanten af sofaen kan vi få lov til at belure, pege fingre – og trygt bekræfte vor egen normalitet. Der er ikke meget, der adskiller dette fra fortidens ” show of Bethlehem”.