Udstillingsperiode fra den 25. oktober – 20. december 2025

Fernisering den 25. oktober 2025 kl. 16-18

Pontus Kjerrman (f. 1954) og Tine Hecht-Pedersen (f. 1958) bor i Kongens Lyngby, i en af 24 atelierboliger i en kunstnerby. Husene er bygget af billedkunstnere og arkitekter i midten af 1950’erne med Dyrehaven og naturen tæt på. Pontus og Tine har en fantastisk stor og spændende have, hvor en frodig vækst og kunstnerparrets keramik går hånd i hånd. Pontus’ fabeldyr stikker hovederne op og Tines keramiske buster, store blomster, vaser og krukker lyser op blandt havens pelargonier, buske og træer. Der er et liv og glade dage i kunstnerparrets have. Tine lader sig ikke blot inspirere af naturen og havens farver, dufte, blomster og forskellige årstider. Hun bruger også naturen direkte i sin kunst. Fx henter hun blade i naturen, som hun laver aftryk af i leret. Hun siger: “De blade, jeg bruger mest, er pelargonier. Jeg har altid pelargonier stående uden for mit atelier, og om vinteren kommer de ind i mit rum. Jeg bruger ofte cirkler i min kunst, og pelargonien er en blomst med den mest cirkelrunde form, en form jeg er glad for at bruge.”

Det er vigtigt for Tine at have sit værksted ud til gaden, hvor hun er i en mere direkte kontakt med naboer og forbipasserende. Derfor har kunstnerparret bygget et værksted mere, hvor Pontus har sit atelier i det store rum inde i boligen. Hun siger: “Vi kan ikke have atelier sammen, for han fylder frygtelig meget. Hvis der er en lille bitte plads et sted, så – hush – så står en af Pontus’ skulpturer der. Jeg skal have meget mere ro, og jeg skal heller ikke se alle hans skulpturer hele tiden. Det påvirker mig så meget. Så får jeg ikke lyst til at lave noget. Jeg skal helst have en hel ren plads, så får jeg lyst. Pontus skal helst have miljøer, hvor alle hans skulpturer er omkring ham, så på den måde respekterer vi hinandens måde at gøre det på.”

Man kan se, at Pontus og Tine begge arbejder med en inderlighed og følsomhed. Det udtryk, der kommer frem i værkerne, har noget groft og ekspressivt over sig. Pontus i den måde, han arbejder i leret på, så figurerne får noget levende og en særlig inderlighed. Tine i den måde, hun sammen sætter forskellige materialer, udforsker forskellige arbejdsmetoder, og ligesom Pontus arbejder hun på en hurtig og ekspressiv måde. De er undersøgende, udforskende og eksperimenterende i deres værker. For begge gælder det, at de i leret udtrykker deres inderste, så de på den måde bliver ét med deres kunstneriske frembringelser. Det er kunst i særklasse.