Udstillingsperiode: 30. maj – 11. juli 2026

Fernisering: lørdag den 30. maj kl. 11.00

Carsten Bagge Laustsens samling

100 keramikere – hverken mere eller mindre! Et højt tal, hvis man ikke selv samler på keramik, men blot har et “normalt” kendskab til dansk designtradition. Og et meget lille tal, hvis vi ser det i forhold til rækken af nulevende udøvende keramikere, og endnu mindre, hvis man også går tilbage i tiden og tæller de afdøde med. Den danske keramiktradition er stor, stærk
og mangefacetteret. Udstillingen fortæller historien om dansk keramiks udvikling fra “det moderne gennembrud” med skøn virkekeramikken omkring århundredeskiftet, altså omkring 1900, og frem til i dag. De nyeste værker i udstillingen er nærmest lige kommet ud af ovnen. Historien fortælles gennem 100 ned slag i keramikkens historie, gennem 100 keramikeres værker.

Alle værkerne kommer fra Carsten Bagge Laustsens samling af dansk keramik, som er en af landets største og bredeste. Dele af samlingen har tidligere været vist i forbindelse med
udstillingerne “100 års dansk keramik”, som blev indledt i Det Danske Hus i Paris i 2018, og som også var omkring Det Ny Kastet tilbage i 2019. Udstillingerne er dokumenteret i bogen
100 års dansk keramik, som udkom sidste år på Forlaget Turbine. Nu vises så igen dele af samlingen frem, men andre værker. Fokusset er denne gang primært på det, man kalder værkstedskeramik, altså keramik fra de små værksteder rundt omkring i
landet. Fokus er således ikke på serieproduceret keramik, som man ser det fra de store fabrikker som fx Den Kongelige Porcelænsfabrik, men i høj grad på keramisk unika.

På de store fabrikker var de forskellige dele af produktionen typisk opdelt mellem kunstnere, drejere, glasurmagere og andre teknikere. Hos værkstedskeramikerne derimod mestrer den enkelte keramiker alle processerne fra blanding af leret, blandingen af begitninger og glasurer til den sidste brænding. Et særkende for værkstedskeramikken er dette samspil mellem
materialer, håndens arbejde og tilblivelsesprocessen, som ofte afspejler sig i det færdige værk. Det blev grundlaget for den moderne danske keramiske tradition, der fra starten hentede
inspiration både fra vore hjemlige pottemagerarbejder, som har rødder tilbage til stenalderen (fx Skarpsallingkarret) og den asiatiske keramik.

Første bølge af værkstedskeramik så man omkring århundrede skiftet, og udviklingen blev her drevet af en række kunstere fra andre discipliner, som kastede sig over keramikken. Man taler
også om kunstnerkeramik. Thorvald Bindesbøll var den første i denne bølge, og han introducerede et mere abstrakt formsprog, der brød med tidligere tiders glasurmaleri. Det var slut med vaser udsmykket med billeder af søslag, slotte, konger og dronninger. Ud over at bryde med et narrativ, altså fortællende tradition, var værkerne også karakteriseret ved, at man ikke forsøgte at skjule arbejdsprocessen, der lå bag. Det blev nu mere råt og taktilt. Karakteristisk var også en eksperimenterende og nærmest legende tilgang til materialerne, ikke mindst i forhold til glasering og brænding af værkerne.

Med oprettelsen af Kunsthåndværkerskolen i 1930 (senere Skolen for Brugskunst og Danmarks Designskole) blev mester læren erstattet af en institutionaliseret uddannelse af keramikere. Dette bliver samtidig det tidlige udgangspunkt for det, vi kan se som den anden bølge af værkstedskeramik. Nu udviklede keramikerne i højere grad hver deres særlige teknikker
og kunstneriske udtryk, og de tog nye materialer i brug, først og fremmest stentøjet som ellers før primært var noget, som karakteriserede fabrikkernes produktion. En mangfoldighed af
lertyper, former, brændingsteknikker og glasurer gav tilsyneladende uendelige variationsmuligheder, selvom forbindelsen til de oprindelige beholderformer forblev tydelig. En del af bag grunden for denne nye bølge var udviklingen af nye ovne, som
betød, at den enkelte keramiker nu i højere grad kunne mestre
brænding af de keramiske objekter ved høje temperaturer.

Denne anden bølge ses ofte som keramikkens guldalder. Internationalt har man her talt om “Danish Modern”, som henviser til dansk kunsthåndværk fra omkring 1950 og frem. Det centrale var det gode håndværk, men også en vilje til at gennemdesigne hverdagsobjekter, så de ikke blot havde æstetisk kvalitet, men også var enkle og funktionelle at bruge. Væsentlige navne var her bl.a. de to bornholmske keramikere Lisbeth Munch-Petersen og Gertrud Vasegaard, og lidt senere Gutte Eriksen, som underviste i Aarhus og her skabte en tradition for såkaldt hårdtbrændt lertøj.

Vi står netop nu over for en tredje bølge af værkstedskeramik. Keramikken har fået en renæssance og en ny prestige. Den er kommet ind på gallerierne, og den ses ikke længere nødvendigvis som kunsthåndværk, men også som kunst på lige fod med fx maleri og skulptur. Der har været en bevægelse væk fra de klassiske brugskeramiske former og i retning af det skulpturelle og dekorative. Hvis man skulle nævne et navn her, kunne det passende være Bente Skjøttgaard, der særlig er blevet kendt for at bruge glasur på nye innovative måder. Men der er naturligvis også stadig keramikere, som arbejder med kunst håndværk og på et meget højt niveau.

Keramikken har også igen fået folkelig appel. Som i 1970’erne deltager mange i keramikkurser. Måske den langsomhed og fordybelse, der ligger i den keramiske proces, appellerer i
en stresset tid. Som man taler om “slow cooking”, hvor man laver alt fra bunden og giver sig tid, kan vi måske også tale om “langsomt ler”. Man kan naturligvis kun glæde sig over denne
interesse for både at nyde keramik som æstetisk objekt og for at lave noget selv. Hvad enten man går den ene eller den anden vej, så er den keramiske tradition en rig ressource.

Udstillingen viser keramik af Tove Anderberg · Beate Andersen · Daniel Folkmann Andersen · Karen Bennicke · Gertrud Berg · Thorvall Bindesbøll · Aage Birck · Heidi Birck · Lone Borgen · Eva Brandt · Anne-Marie Brogaard · Christian Bruun · Gudrun Meedom Bæch · Sandra Davolio · Lisa Engquist · Lis Ehrenreich · Poul Erik Eliasen · Gutte Eriksen · Vibeke Fischer · Anne Fløche · Inge Marie Fruelund · Fulby · Louise Gaarmann · Ulla Gahrn · Bente Hansen · Flemming Tvede Hansen · Ulla Hansen · Aase Haugaard · Dorte Schierup Heide · Buller Hermansen · Hans Adolf Hjorth · Marie L. Hjorth · Ulla Hjorth · Anne Mette Hjortshøj · Kim Holm · Sigrid Hovmand · Julie Høm · Jørgen Hørberg · Tove Hørberg · Anne Kjærsgaard · Tonna Elisabeth Kjærsgaard · Jørgen Lai Knudsen · Peter Kofod · Søren Kongstrand · Asger Kristensen · Vibeke Krog · Birgit Krogh · Ruth Lorentzen · Finn Lynggaard · Steen Lykke Madsen · Liller Meyer-Helm · Gregory Hamilton Miller · Martin Mortensen · Dorthe Møller · Erik Nyholm · Charlotte Ohlsson · Gerd Hiort Petersen · Lone Skov Madsen · Turi Heisselberg Pedersen · Lisbeth Munch-Petersen · Ursula Munch-Petersen · Mette Augustinus Poulsen · Arne Ranslet · Peder Rasmussen · Lene Regius · Per Rehfeldt ·
Karl Hansen Reistrup · Erik Reiff · Jane Reumert · Inger Rokkjær · Gunhild Rudjord · Karin Sauer · Signe Schjøth · Karl Schrøder · Karina Skibby · Bente Skjøttgaard · Kjeld Slot · Kirsten Sloth · Hanne Stange · Peter Stengade · Anne og Peter Stougaard · Vibeke Stubbe Teglbjerg · John Terragni · Charlotte Thorup · Thyge Thomassen · Gittan Sunden Thommesen · Inge Trautner · Lin Utzon · Hans Vangsø · Gertrud Vasegaard · Marie Myhre Vasegaard · Conny Walther · Birthe Weggerby · Ivan Weiss · Per Weiss · Bjørn Wiinblad · Bode Willumsen · Mette Marie Ørsted · Gunhild Aaberg · Barbro Aaberg