26. sep. – 5. okt.
Årets udstilling byder på nogle af Danmarks dygtigste og prisvindende naturfotografer.
Fotografer som gennem mange år har udviklet deres eget og unikke billedsprog.
Roland Jensen stammer fra Struer, hvor han har boet hele sit liv, indtil 2009 hvor han flyttede til
Silkeborg. Han var 18 år da han købte sit første kamera, – et spejlreflekskamera Minolta og
fremkaldte selv sine billeder. Interessen herfor varede i ca. 4-5 år, men arbejdet med at fremkalde
selv blev for besværlig og blev lagt på hylden. Interessen kom tilbage med det digitale kamera, og
Roland startede med fotografering igen i 2008 og det var især naturfotografering der drev ham og
det er det stadig.
Roland har et stort konkurrencegen, og han deltager derfor i adskillige konkurrencer i hele verden i
FIAP og SDF regi.
Herfra har Roland et meget stort præmie register. Han blev nemlig danmarksmester 2011,
Skandinavisk Mester 2012, Jysk Mester 2013, Danmarksmester 2013, Skandinavisk Mester 2013,
og I 2014 har han ind til nu opnået at vinde det individuelle Jyske Mesterskab 2014.
Ard Jongsma er en hollandsk fotograf, bosat i Danmark.
Ard er uddannet billedkunstlærer og har arbejdet som fotograf på reportager siden 1991 og på ren
fotoarbejde siden 2008
hans arbejde strækker sig ud over mode, natur, musik, portræt og events. i 2010 vandt Ard årets
musikfoto i Danmark, i 2012 en tredje plads. han vandt to kategorier i årets danske naturfoto 2011,
hvor han fik en samlet anden plads. i 2012 vandt han to kategorier og en samlet tredje plads og i
2013 vandt han igen to kategorier men blev nu kåret til årets naturfotograf og fik prisen for årets
bedste naturfoto.
Ard arbejder meget med kontrast i skarphed og lys og tager udgangspunkt i kunstnerisk æstetik
mere end i journalistisk historiefortælling, også i hans reportage opgaver. Ard arbejder på alle slags
opgaver som ikke involverer blod og at stå i kø med andre fotografer.
Jonathan Lhoir er født i Belgien hvor han startede med at fotografere i 2005 hvor han i starten
fotograferede med et i en realistisk og dokumentaristisk udtryk. Han har siden 2009 boet i syd
Frankrig og har siden bevæget sig også fotografisk hen i mod et mere subjektivt og kunstnerisk vinkel.
Jonathans billeder bliver set af en bred skare af mennesker, gennem udstillinger, konkurrencer og
magasiner. Han har bl.a. haft en serie i det danske fotoblad “Kontrast” for nyligt.
Jonathan går meget op i naturbevarelse og kan lide en god diskussion omkring dette emne.
Black and Wild som hans udstilling hedder er et resultat af fire års arbejde. Den viser Jonathans
personlige indtryk af naturen, hvor han har fokuseret på linier punkter og former i naturen. Flere af
billederne ligger i grænselandet mellem det dokumentaristiske og det subjektive.
Brian Rasmussen er ligeledes præmieret dansk fotograf, der fra sit udgangspunkt i Randers
Regnskov, har besøgt mange meget lidt fremkommelige steder i regnskovene især i Mellemamerika
Mange fotografer er fascineret og draget af naturen og her er Brian ingen undtagelse. Siden han var
helt ung har naturen været Brians legeplads hvor han brugte timer i skovene.
Allerede tidligt fascinerede dyr ham og han brugte meget tid på at undersøge dyr og lære om dem.
Nu har han arbejdet for Randers Regnskov i 10 år og hans interesse i dyrenes adfærd hjælper ham i
dag i hans fotografiske virke. Han er i dag heltids fotograf for Randers Regnskov.
Brian rejser meget og har fotograferet sig vej gennem adskillige Lande fra Australien til Afrika over
Borneo, Europa og til Amerika.