HANSTED RESERVATET

ERLAND KNUDSSØN MADSEN

grafik, skulptur og grafik

23. august – 15. september
Bemærk åbningstidspunkt: Fredag d. 23. august 2019 kl. 16 – 18

Ved denne udstilling afholder vi ikke en egentlig fernisering, som vi plejer. Udstillingen åbnes blot uformelt med en kort introduktion til de fremmødte. Derimod afholder vi en reception, hvor museumsleder Jytte Nielsen indleder og Erland Knudssøn Madsen viser rundt og fortæller. Ved den lejlighed serveres et glas vin og deltagerne vil få udleveret et eksemplar af det udstillingshæfte, som vi med støtte fra Thisted kommunes Kulturfond har fået lavet til denne udstilling.
Dette arrangement afholdes onsdag d. 28. august kl. 19. Her vil der være en entre på 50 kr. for ikke medlemmer af kunstforeningen.

HANSTED RESERVATET
Vi er i Kunstforeningen stolte over at kunne præsentere Erland Knudssøn Madsens helt nye værker og samtidig vise nogle tidlige arbejder, som står lige så stærkt i dag som dengang.

Temaet er: Respekten for og fascinationen af naturen i Thy, dog specielt HANSTED RESERVATET.

“Hansted Reservatet” – 2018, radering 41×57,5 cm

Udstillingens største rum, Rådhussalen, rummer værker med Vækstmåler og Sommerfuglerester. I det lille ankomstrum er overskriften Dvalesang, hvor motiverne er udsprunget af Erlands lager af sommerfuglerester. Centralt i udstillingen, de to større sammenhængende rum, er de nye grafiske værker, som på stærkeste vis fortolker naturens kræfter, foranderlighed og forgængelighed. I det lille inderste rum ældre værker med samme tema.



Landskabet sitrer
 
landskabet sitrer
stien flyder
solen står bag træer
gnister fyger
splintres i dine øjne
 
landskabet mærker dig
ånder i dine åbninger
svarer
tålmodigt
hver eneste gang
 
landskabet kræver ingenting
bukker bare under
en tid
og spør ikke efter dig

EKM

Vækstmåler.Dvale II – 2015, skulptur 178x175x18 cm
Erland Knudssøn Madsen signerer hos Borch
Tildækket kløft, oliemaleri, 1978

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *