MÆND

18. sep. – 11. okt. 2015

Fotoudstilling af Robin Skjoldborg

 
 Den danske fotograf Robin Skjoldborg har som få portrætteret store danske personligheder,kvinder såvel som mænd. Nu har han samlet sine portrætter af mænd – portrætter, der tilsammen fortæller en historie.

Portrætterne i udstillingen ”Mænd” er taget gennem en periode på 30 år. Alle mændene på de udvalgte fotos er store personligheder. Forfattere, skuespillere, modeskabere, erhvervsfolk, instruktører, sportsudøvere, digtere og musikere. Mænd, der har skabt noget. Mænd, der har noget på hjertet.

Intet er overladt til tilfældighederne, og fotografierne er konstruerede, således som mændene ønsker at fremstille sig selv, og som vi skal opfatte dem. I en vis udstrækning er kønsrollerne er byttet om, idet manden nu er objekt, men ud fra egne præmisser.

Robin Skjoldborg: selvstændig fotograf siden 1986. Har altid haft portræt-fotografi som sit speciale. Har fotograferet en lang række danske og udenlandske personligheder for magasiner, aviser, pressefotos og pladeomslag. Har endvidere fotograferet til en stribe bøger.

        

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *